Få masser af udfordringer
Som juridisk assistent hos iuno bliver du en del af vores nordiske Aviation-team med specialister i Danmark, Sverige og Norge. Vi arbejder tæt sammen på tværs af landegrænser, hvor dansk, svensk, norsk og engelsk er en naturlig del af hverdagen.
Det er en fuldtidsstilling med selvstændige ansvarsområder, som vil give dig masser af udfordringer og et indblik i iuno og advokatbranchen helt generelt.
Din hverdag kommer til at byde på en række forskellige juridiske opgave, såsom:
- Lave sagsoprettelser, journalisering, visitering og sagsbehandling
- Sørge for at alle frister overholdes
- Læse korrektur på både dansk og engelsk
- Service og kundekontakt
- Kontakt med domstole og modparter
Mærk forskellen
iuno er et anderledes advokatkontor. Her gør vi op med vanetænkning, fjerner unødvendige mellemled og gør i stedet dét, der skaber størst værdi for vores kunder. Vi er digitale til fingerspidserne og arbejder med ny teknologi, hvor det giver mening.
Vi har høje ambitioner, og vores passion for vores sager og kunder skinner tydeligt igennem i vores arbejde. Samtidig lægger vi stor vægt på, at alle trives, at vi kan have en uformel tone med hinanden og kunderne, og at det skal være sjovt at gå på arbejde – hver dag. Den gode stemning kan mærkes med det samme, du træder ind ad døren hos iuno.
Vi ved, at gode løsninger ofte opstår, når vi tænker forskelligt. Derfor lægger vi vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og hvor der er gode muligheder for at lære.
Du kan lære os bedre at kende på LinkedIn, Facebook og Instagram, hvor vi hedder @iuno.
Lidt om dig
- Du holder sabbatår og har planer om at arbejde hos i en længere periode
- Du har lyst til eller erfaring med at arbejde på kontor
- Du har en god ordenssans og er god til at holde overblik trods mange opgaver
- Du er proaktiv og tager ansvar for dine egne opgaver
- Du har en høj kvalitetssans
- Du er ambitiøs og stræber efter at opnå bedst mulige resultater
- Du har gode engelskkundskaber og taler måske også et andet sprog
Hos iuno tror vi på, at forskellige perspektiver gør os bedre. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund.
Sådan søger du
Tryk på knappen ”Søg jobbet” øverst eller nederst på siden. Herefter bliver du videresendt, hvor du skal udfylde alle felter markeret med *.
Du får en kvittering på mail, når vi har modtaget din ansøgning.
Hvis du har nogen spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at skrive en mail eller ringe til Aage.
Vi glæder os til at møde dig!