Dette morgenmøde afholdes på dansk. Til det fysiske morgenmøde serverer vi te, kaffe og morgenmad fra klokken 8:30.
Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere bliver stadig mere kompleks. Nye teknologier, øget fokus på diversitet og inklusion og kommende regler om blandt andet løngennemsigtighed betyder, at virksomheder skal navigere mellem flere juridiske og praktiske hensyn end tidligere. Mens AI kan gøre rekrutteringen mere effektiv, skaber den også nye faldgruber, særligt i forhold til diskrimination og bias.
På morgenmødet stiller vi skarpt på de væsentligste faldgruber, som virksomheder skal være opmærksomme på, når de rekrutterer og ansætter medarbejdere. Vi ser både på den seneste juridiske udvikling og på, hvordan virksomheder i praksis kan tilrettelægge deres rekrutteringsprocesser.
Vi vil blandt andet komme ind på:
- Ulovlig forskelsbehandling på grund af alder, køn, religion, handicap m.v.
- Ligeløn og løngennemsigtighed
- Positiv forskelsbehandling, diversitet og inklusion
- Brug af kunstig intelligens
Morgenmødet begynder kl. 9.00 og slutter kl. 11.00.
Du kan enten tilmelde dig det fysiske morgenmøde, som foregår på vores kontor i København, eller tilmelde dig online eventet.
Morgenmødet er gratis og henvender sig til personer med HR-ansvar i virksomheder.
Hvis du har spørgsmål til tilmelding eller andet, er du velkommen til at kontakte os på communication@iuno.law.




