Den 7. og 8. april afholder Juridisk Diskussionsklub årets Karrieredag, og hos iuno glæder vi os til at deltage den 7. april. Kom forbi vores stand mellem kl. 12.00 og 15.00 til en kop lækker baristakaffe og en luksusmælkesnitte fra Juno og få en uformel snak med os.
Karrieredagen er en god mulighed for at møde forskellige arbejdspladser i den juridiske branche og blive klogere på de mange karriereveje, der findes efter studiet. Hos iuno ser vi meget frem til at møde både studerende, der er nysgerrige på advokatbranchen, og studerende, der overvejer en fremtid hos et specialiseret advokatkontor.
Kom forbi og hør mere om hverdagen hos iuno, karriereveje og det at arbejde på et specialiseret advokatkontor med internationale kunder.
Vi glæder os meget, og vi håber, at vi ses!
