Sagen drejede sig om kontorassistenten A, der i slutningen af april 2008 blev indkaldt til ansættelsessamtale hos advokaten B. Til samtalen var B og B's to advokatsekretærer, C og D, til stede. A var til samtale med henblik på at overtage C's stilling, da C skulle på barsel i perioden 5. maj 2008 til 31. december 2008. A blev ansat i barselsvikariatet med virkning fra den 5. maj 2008.
Efter fire dages arbejde ophævede B ved brev af 8. maj 2008 A's ansættelsesforhold med øjeblikkelig virkning. Det fremgik af brevet, der var underskrevet af advokatsekretæren E på vegne af B, at baggrunden for opsigelsen var manglende information ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet om A's diagnosticerede ADHD-lidelse.
B uddybede i et brev af samme dato ophævelsen af ansættelsesforholdet, hvoraf det blandt andet fremgik, at opsigelsen med dags varsel juridisk skulle forstås som en bortvisning. Dette skyldtes, at A havde undladt at informere B om, at A's helbredsmæssige lidelse krævede løbende terapi samt særlig indretning af arbejdspladsen. B havde i denne anledning fundet, at A ikke var egnet til at varetage den stilling, som ansættelsesforholdet drejede sig om.
A protesterede over de anførte forhold. I en e-mail dateret 13. maj 2008 til B forklarer A, at hun under ansættelsessamtalen oplyste C og D om sin ADHD-lidelse og fortalte, at lidelsen ikke påvirkede A's daglige arbejde. Desuden fremgik det af e-mailen, at A's ADHD ikke krævede en speciel indretning af arbejdspladsen, da lidelsen ikke havde indvirkning på A's fysik.
Hertil svarede B, at der tilsyneladende havde været en kommunikationsbrist, og at B havde fået det indtryk, at A havde særlige behov med hensyn til arbejdspladsens indretning og fravær. B's klientel krævede desuden robuste og omstillingsparate medarbejdere, hvilket B havde fået indtryk af, at A ikke var. B bemærkede afslutningsvis, at C og D havde fået informationen om A's ADHD-lidelse på vej ud af døren, hvilket var for sent. Dog anførte B, at såfremt A var en vinder, var A hjertelig velkommen, og B tilbød A en prøvetid på to måneder.
HK Danmark som mandatar for A anførte, at A's ADHD-lidelse måtte anses for et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, når handicap blev defineret som ”tab af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre”.
Sø- og Handelsretten lagde foruden en lægeerklæring til grund, at både A og B anså A's ADHD-lidelse for at udgøre et handicap, hvorfor bortvisningen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Retten fandt det ikke godtgjort, at A skulle have undladt at meddele oplysninger om sine helbredsforhold, som hun burde have oplyst. På denne baggrund tilkendtes A godtgørelse svarende til fire måneders løn.
iuno mener
Afgørelsen viser, at ADHD sidestilles med et handicap, idet lidelsen er af varig karakter og indebærer tab af muligheden for at indgå i samfundslivet på lige fod med andre med et deraf afledt kompensationsbehov. Det bemærkes, at godtgørelsen fastsættes til 4 måneders løn med henvisning til at der var tale om en tidsbegrænset ansættelse.
[Sø- og Handelsrettens dom af 16. august 2011, sag F-3-09]