I 2002 overdrog Lewisham byråd i Storbritannien driften af dets fritidsforvaltning til den private virksomhed CCL Limited. I maj 2004 overdrog CCL driften til en anden privat virksomhed, Parkwood.
I Storbritannien er det muligt at have et vilkår i ansættelseskontrakterne om, at medarbejdernes løn skal fastsættes gennem The National Joint Council for Local Government Services - NJC. Det kan sammenlignes med, at man i danske offentlige kontrakter skriver, at lønnen fastsættes efter en HK-overenskomst. Arbejdsgiveren er ikke medlem af NJC og er derfor ikke repræsenteret.
Lewishams medarbejdere var ansat under ansættelsesvilkår, der blev forhandlet af NJC.
I juni 2004 sluttede NJC lønforhandlinger, som gav medarbejderne lønforhøjelse. Lønforhøjelserne fik tilbagevirkende kraft, men forhandlingerne sluttede efter virksomhedsoverdragelsen til Parkwood. Parkwood mente derfor, at overenskomsten ikke var bindende for dem, og de nægtede at betale lønforhøjelserne til medarbejderne.
Medarbejderne stævnede Parkwood ved den britiske arbejdsret, og sagen blev anket hele vejen op til Surpreme Court.
Hjælp fra EU-domstolen
Surpreme Court stillede EU-domstolen et spørgsmål for at få retsstillingen afklaret. Spørgsmålet lød, om det var i strid med EU-retten, hvis fremtidige ændringer i en overenskomst forpligter en køber, som ikke selv er part i den bestående overenskomst.
EU-domstolen mente, at fremtidige ændringer i en overenskomst ikke forpligter, hvis:
- Den kollektive overenskomst er forhandlet og vedtaget efter overdragelsen, og
- Erhververen ikke har haft mulighed for at påvirke processen.
Domstolen begrundede resultatet med, at direktivet skal sikre en ligelig balance mellem virksomheden og medarbejdere. Køberen bør være i stand til at foretage tilpasninger og ændringer, der er nødvendige for virksomheden. Derudover skal direktivet respektere grundlæggende rettigheder som aftalefrihed. Private købere har ikke mulighed for at deltage i det kollektive forhandlingsorgan. Derfor har de heller ikke mulighed for at sikre deres interesser under kontraktforhandlingerne eller forhandle de forhold, som kan tilpasse arbejdsvilkårene til køberens erhvervsaktivitet. Ifølge domstolen bliver købers aftalefrihed så alvorligt reduceret, at det gør indgreb i kernen af friheden til at oprette og drive egen virksomhed.
Ingen betydning for virksomhedsoverenskomster
EU-domstolens afgørelse har konsekvenser for den danske retsstilling. Her må der sondres mellem virksomhedsoverenskomster, tiltrædelsesoverenskomster og landoverenskomster, som virksomheden er omfattet af via medlemskab i en arbejdsgiverforening.
Ved virksomhedskøb, hvor der er indgået virksomhedsoverenskomst, indtræder køberen direkte som part, med mindre køber frasiger sig overenskomsten efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven. Køberen vil derfor selv have indflydelse på vilkårenes udformning fremover.
EU-domstolens afgørelse vil derfor som udgangspunkt kun få betydning for overdragne virksomheder, der har indgået tiltrædelsesoverenskomster eller er omfattet af landsoverenskomster via medlemskaber i arbejdsgiverforeningen.
iuno mener
Hvis en virksomhedskøber i Danmark ikke ønsker at blive omfattet af en kollektiv overenskomst, er det vigtigt at konstruere overdragelsen som en aktivoverdragelse, og være opmærksom på de tidsfrister, der gælder i virksomhedsoverdragelsesloven. En køber skal inden fem uger underrette medarbejdernes fagforbund, hvis køberen ikke ønsker at tiltræde den kollektive overenskomst. Hvis fristen ikke overholdes, tiltræder køberen automatisk overenskomsten.
Hvis køberen er indforstået med at indtræde i de gældende overenskomster, er det vigtigt, at køber gør sig klart, hvordan en overenskomst er indgået. Det vil sige, om der er tale om en virksomhedsoverenskomst, tiltrædelsesoverenskomst eller landsoverenskomst, som virksomheden er omfattet af via medlemskab i en arbejdsgiverforening, da det vil have betydning for, hvordan vilkårene kan ændres på sigt.
[EU-domstolen sag C-426/11 om artikel 3 i direktiv 2001/23, Lovbekendtgørelse 2002-08-20 nr. 710 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse]