Sagen omhandlede ophævelsen af en uddannelsesaftale indgået i starten af november 2006 mellem frisøreleven A og ejeren af en frisørsalon B. B var ikke selv uddannet frisør og indgik derfor aftalen med dispensation, hvorefter han som arbejdsgiver var ansvarlig for, at der i salonen var ansat en frisør med frisøruddannelse på fuld tid. B havde kun en enkelt fuldtidsansat frisør i salonen, og omstændighederne kompliceredes derfor, da den fuldtidsansatte frisør i salonen opsagde sin stilling.
Krævede godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftale
B forsøgte ihærdigt at finde en ny fuldtidsansat frisør til at bestride stillingen, og da dette ikke lykkedes, forsøgte B at finde en ny elevstilling til A andetsteds. Heller ikke dette lykkedes, og det endte med, at B lukkede salonen og derfor ophævede uddannelsesaftalen med A.
Ifølge erhvervsuddannelsesloven er udgangspunktet, at en uddannelsesaftale ikke kan opsiges af arbejdsgiveren efter en prøveperiode på 3 måneder, medmindre opsigelsen skyldes, at en væsentlig forudsætning brister, og at arbejdsgiveren ikke er nærmest til at bære risikoen herfor.
A var utilfreds med opsigelsen af uddannelsesaftalen og indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om betaling på ca. 40.000 kr., herunder erstatning på 30.000 kr. som følge af uddannelsestab.
Tvistighedsnævnet gav A medhold i kravet.
Herefter indbragte B sagen for byretten, hvor B blev frifundet. Vestre Landsret stadfæstede efterfølgende byrettens afgørelse. Landsretten fandt ikke, at det var arbejdsgiveren, der skulle bære risikoen for, at forudsætningen om at have en frisørelev i salonen bristede.
Højesteret: B bærer risikoen for de bristede omstændigheder
Sagen endte i Højesteret, der bemærkede, at den fuldtidsansatte frisørs opsigelse udgjorde en væsentlig bristet forudsætning, hvorfor B kun kunne opsige uddannelsesaftalen, hvis B ikke var nærmest til at bære risikoen for den bristede forudsætning. Ved risikoafvejningen lagde Højesteret vægt på, at B havde fået dispensation til at indgå aftalen, hvorfor han var ansvarlig for overholdelsen af denne, herunder kravet om, at der i salonen var en fuldtidsansat frisør. Højesteret lagde i denne forbindelse vægt på, at frisøreleven ikke havde mulighed for at påvirke om der var en fuldtidsansat frisør i salonen. B fandtes derfor at være nærmest til at bære risikoen for de bristede forudsætninger, og Højesteret gav derfor frisøreleven medhold.
iuno mener
Afgørelsen viser, at en arbejdsgiver, der indgår en uddannelsesaftale bærer risikoen for, at en væsentlig forudsætning brister, hvis arbejdsgiveren er nærmest til at sikre forudsætningen ikke brister.
[Højesterets afgørelse af 12. oktober 2011, sag: 63/2010]