Sagen opstod i en frisørsalon i Slagelse og drejede sig om, hvorvidt en frisørs ret til ligebehandling var blevet krænket ved besættelsen af en stilling som stedfortræder i salonen omkring udløbet af frisørens tidsbegrænsede ansættelse.
Frisøren blev i starten af februar 2005 ansat i et tidsbegrænset barselvikariat frem til september 2005. I foråret blev frisøren gravid, hvilket hun oplyste salonejeren om.
I slutningen af juni 2005 afleverede en anden frisør personligt en ansøgning i salonen. Salonejeren blev positivt overrasket, men havde på daværende tidspunkt ingen ledige stillinger. Umiddelbart herefter blev salonejeren tilbudt en stilling som timelærer i Odense, og situationen var nu ændret. Salonejeren fik behov for en frisør, der kunne afløse hende i salonen og varetage hendes opgaver. Desuden opstod der et behov for flere kunder, idet salonens elev kom tilbage fra sommerens uddannelsesforløb. I august indkaldte salonejeren derfor frisøren til samtale, hvorefter hun blev ansat som stedfortræder i salonen. Salonejeren forklarede i retten, at det var afgørende, at der med frisøren fulgte omkring 70 % af hendes kundekreds fra Sorø.
Frisøren i barselsvikariatet forstod imidlertid ikke, hvorfor hun ikke var blevet ansat som stedfortræder, da hun i forvejen varetog salonejerens opgaver, når denne var væk. Ifølge frisørens vidneudsagn i byretten havde hun spurgt salonejeren, der forklarede, at hun ikke var blevet tilbudt stillingen grundet hendes graviditet. Dette afviste salonejeren dog under sine vidneforklaringer i retten.
Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund indbragte sagen for domstolene på vegne af frisøren og krævede betaling af en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 9 svarende til 6 måneders løn.
Højesteret: Ligebehandlingsprincippet krænket
Højesteret fandt, at det ikke kunne sidestilles med en afskedigelse omfattet af ligebehandlingslovens § 9, at frisøren ikke blev tilbudt fortsat ansættelse efter udløb af det tidsbegrænsede barselsvikariat. Højesteret fastslog derimod, at sagen skulle afgøres efter ligebehandlingslovens § 2, da der i stedet var tale om et afslag i en ansættelsessituation.
Højesteret fandt, at der var skabt en formodning for, at salonejeren havde handlet i strid med ligebehandlingsloven, og at salonejeren ikke havde tilbagevist denne formodning. I tråd med praksis fastsatte Højesteret godtgørelsen til 25.000 kroner, da afslaget på ansættelse var en krænkelse af ligebehandlingsprincippet.
Der var dog dissens i Højesteret, da mindretallet fandt, at der ikke var skabt en formodning for, at ligebehandlingsprincippet var krænket.
iuno mener
Afgørelsen viser, at manglende tilbud om ansættelse i en ny stilling ved udløbet af en tidsbegrænset ansættelse ikke kan sidestilles med en opsigelse. Derimod er ligebehandlingsprincippet krænket, når arbejdsgiveren fravælger medarbejderen i en tidsbegrænset stilling til en ny stilling efter ansættelsens udløb med den begrundelse, at medarbejderen er gravid.
Se til sammenligning Vestre Landsrets dom af 8. juli 2011 (omtalt i vores nyhedsbrev den 4. september 2011), hvor det blev fastslået, at ligebehandlingsloven ikke kan omgås ved at ansætte en gravid medarbejder i en tidsbegrænset stilling, da ansættelsen i den situation må sidestilles med en opsigelse.
[Højesterets dom af 11. november 2011, sag 349/2008]