En kvindelig lærerstuderende skulle i praktik på en skole. Ved et opstartsmøde gav hun hånden til sine kvindelige kollegaer, men ikke til sin mandlige praktikvejleder. Her lagde hun i stedet hånden på hjertet og bøjede hovedet.
Skolen indkaldte efterfølgende til et møde om episoden, hvor hun forklarede, at hun ikke gav hånd til den mandlige vejleder på grund af sin religion. Skolen krævede, at kvinden gav hånd, og stoppede derfor praktikforholdet.
Højesteret kom frem til, at det var ulovligt at stoppe praktikforløbet. Årsagen var, at skolen ikke kunne pege på konkrete problemer ved en alternativ hilsemåde, hvis den var respektfuld og blev brugt ens for alle køn. Kvinden fik til gengæld ikke godtgørelse, fordi hun selv kunne have bidraget mere til at løse problemet, og fordi det kun fik begrænsede konsekvenser for hende.
iuno mener
Sagen bekræfter, at virksomheder kan stille krav til deres medarbejdere på baggrund af deres værdigrundlag. Sagen viser til gengæld også, at virksomheder skal kunne forklare, hvorfor kravet er nødvendigt. Det er særligt, hvis det begrænser en medarbejders religionsfrihed. Det kan for eksempel være lovligt, hvis kravet følger af et forretningshensyn, som vi har skrevet om her og her.
iuno anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, om umiddelbart neutrale krav stiller nogle medarbejdere værre, for eksempel på grund af deres religion. Hvis det er tilfældet, skal virksomheder overveje, om kravet faktisk er relevant for arbejdet, og om de kan løse situationen på en anden og mere fleksibel måde.
[Højesterets dom af 13. maj 2026 i sag BS-37715/2025-HJR]