Beskæftigelsesministeriet sendte i februar 2026 et udkast til lovforslag om ændring af ligelønsloven i høring. Vi har skrevet mere om udkastet her. I mellemtiden har EU-Kommissionen givet nye svar på, hvilke løndele virksomheder skal medregne, når de beregner lønniveauer og lønforskelle.
Som vi tidligere har skrevet om her, er løn bredt defineret. Begrebet omfatter både grundløn og andre ydelser, som medarbejdere modtager direkte eller indirekte fra virksomheden. Det gælder både faste og variable løndele samt betaling i penge og andre goder.
Udgangspunktet er, at alle løndele skal tælle med. Det gælder både pensionsbidrag og værdien af personalegoder. Hvordan virksomheder konkret skal sætte en værdi på goderne, giver EU-Kommissionen derimod ikke svar på.
Til gengæld kan nogle fælles personalegoder holdes uden for. Det gælder goder, som alle medarbejdere får på samme vilkår og uden særlige betingelser. Det kunne blandt andet være:
- Frokostkuponer
- Telefoner og computere
- Julegavekort
- Fælles kurser og uddannelsestilbud
Det samme kan gælde andre frivillige tilbud, som alle medarbejdere frit kan bruge, for eksempel et fitnessmedlemskab.
iuno mener
EU-Kommissionen giver nogle svar på, hvad der tæller som løn, og hvad der falder uden for. Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Det gælder for eksempel, hvordan virksomheder skal vurdere værdien af en medarbejders aktieoptioner eller andre goder såsom efteruddannelse.
iuno anbefaler, at virksomheder kortlægger alle løndele og personalegoder. Virksomheder bør også dokumentere, hvordan goderne bliver værdisat, og hvorfor eventuelle goder bliver udelukket.
[Europa-Kommissionens ofte stillede spørgsmål om løngennemsigtighedsdirektivet]