En flextrafik-chauffør havde en nul-timers kontrakt, og var derfor ikke garanteret arbejdstimer. Hun havde både fast og variabel kørsel, og den variable kørsel betød, at hun ofte arbejdede over 37 timer og op til 51 timer om ugen. En dag kastede en passager op på hende, hvilket udløste en belastningsreaktion, og hun sygemeldte sig.
Under sygdommen overtog en anden chauffør den faste kørsel med en ugentlig arbejdstid på 37 timer uden den variable kørsel. Virksomheden undersøgte, om den sygemeldte medarbejder kunne komme tilbage på arbejde, og tilbød hende at vende tilbage i samme job. Det afviste medarbejderen, og bad om at vende tilbage uden den variable kørsel. Det ville virksomheden ikke, og opsagde hende på grund af sygefraværet.
Nævnet kom frem til, at det var ulovligt at opsige medarbejderen, og at virksomheden skulle have tilbudt hende en fast arbejdstid på 37 timer. Det var blandt andet fordi, virksomheden havde 300 medarbejdere, som burde give fleksibilitet i planlægningen. Virksomheden havde heller ikke bevist, hvorfor medarbejderen ikke kunne fortsætte uden den variable kørsel, ligesom afløseren gjorde. Det havde også betydning, at arbejdet var skyld i sygemeldingen.
iuno mener
Sagen bekræfter, at virksomheder kan have pligt til at tilpasse arbejdet for at få sygemeldte medarbejdere tilbage, særligt hvis sygdommen er arbejdsrelateret. Hvis medarbejderen har lang anciennitet, kan virksomheder også have pligt til at forsøge at omplacere medarbejderen. Det har vi tidligere skrevet om her.
iuno anbefaler, at virksomheder går i dialog med sygemeldte medarbejdere, for eksempel gennem sygefraværssamtaler og mulighedserklæringer. Virksomheder bør også overveje, om de kan tilbyde medarbejdere at vende gradvist tilbage på arbejde. Det er vigtigt, at virksomheder løbende dokumenterer deres tiltag.
[Afskedigelsesnævnets afgørelse af den 4. november 2025 i sag AFN 20250376]