I løbet af de seneste år har der været flere ændringer til reglerne på arbejdsmarkedet. Der er blandt andet kommet nye regler for kønsbalance i ledelsen i visse store børsnoterede virksomheder, som vi har skrevet om her og skærpede krav for udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser, som vi har skrevet om her. Der er også kommet nye barselsregler for surrogatforældre og stedbarnsadoptanter, som vi har skrevet om her.
Nu er der endnu flere ændringer på vej. Vi fokuserer her på nogle af regeringens fremtidige lovforslag på HR-juraområdet.
De nye regler om løngennemsigtighed
Beskæftigelsesministeriet sendte i februar 2026 det lovforslag, der skal implementere løngennemsigtighedsdirektivet, i høring. Lovforslaget er nu fremsat, og forventningen er, at reglerne træder i kraft den 1. marts 2027.
Formålet med reglerne er helt overordnet set at bekæmpe lønforskelle mellem kønnene. I den forbindelse er manglende løngennemsigtighed én af forhindringerne. Efter de nye regler skal virksomheder blandt andet forberede sig på:
- Oplysningspligter over for jobansøgere og medarbejdere
- Kategorisering af medarbejdere og etablering af lønstrukturer
- Redegørelser og vurderinger af lønforskelle
Vi har skrevet mere om lovforslaget her og her
Store bededag tilbage som helligdag
Lovforslagets formål er at genindføre store bededag som helligdag fra 2030. Det kan få betydning for medarbejderes arbejdstid og løn, herunder løntillægget, som blev indført, da helligdagen blev afskaffet.
Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i anden halvdel af februar 2027.
Nye regler for platformsarbejdere
Lovforslaget skal implementere EU’s direktiv om platformsarbejde, som blev vedtaget i oktober 2024. EU-landene har indtil december 2026 til at implementere reglerne. Vi har skrevet mere om reglerne her og her.
Formålet er at forbedre arbejdsvilkårene og databeskyttelsen for personer, der arbejder via digitale arbejdsplatforme. Direktivet introducerer blandt andet en formodningsregel, hvor personer, der udfører platformsarbejde på en platform, formodes at være medarbejdere og ikke selvstændige. Platformen kan afkræfte formodningen ved at bevise, at personen reelt er selvstændig, og at der ikke er et ansættelsesforhold.
Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i anden halvdel af februar 2027.
Sorgorlov til efterlevende forældre
Lovforslagets formål er at give en efterlevende forælder ret til 12 ugers sorgorlov med barselsdagpenge, hvis man mister sin ægtefælle eller samlever, som man har et fælles barn under 18 år med.
Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i første halvdel af oktober 2026.
iuno mener
Lovforslaget om ændring af ligelønsloven er netop fremsat, og forventningen er, at reglerne træder i kraft den 1. marts 2027. De andre lovforslag forventes at blive fremsat inden udgangen af 2026 eller i første del af 2027 og vil træde i kraft i årene efter, hvis de bliver vedtaget.
Hos iuno holder vi øje med lovforslagene og skriver, når de er vedtaget.
[Regeringens lovprogram for folketingsåret 2026/2027]